Velkommen til Kronborg
Mægtige mure, åbne horisonter

Konger, krigere og kunst fra renæssancen til i dag.
Kronborg er en fæstning fra fortiden, et festslot fuld af drama og en central spiller i fortællingen om Danmark. Midt mellem tårne, sale, volde og voldgrave lyder historiens ekko. Her mødes skæbner og eventyr, og minder os om, hvor vi kommer fra, og hvem vi stadig kan være. Det er storm, det er stilhed, det er solskin og tåge. Men i alt slags vejr er du velkommen her på Kronborg.

Historie med en udsigt

Historiske oplevelser i hjertet af Nordsjælland
På Kronborg Slot i Helsingør venter en dag fuld af oplevelser. Gå gennem de store sale, hvor konger og dronninger før jer har sat deres spor. Tag turen op i tårnet og oplev udsigten over Øresund – sundet, der skabte rigdom og magt for kongeriget.
Uanset om I leder efter en familieoplevelse i Nordsjælland eller en spændende udflugt tæt på København, er Kronborg Slot turen værd. Her er plads til nysgerrige børn, historieglade voksne og fælles oplevelser, I vil huske længe efter besøget – både på regnvejrsdage og under sommerhimlen.

Her finder du os
Billetkontoret ved Brohuset
Det gule hus efter første voldgrav
Billetkontoret ved den røde port
Porten efter sidste voldgrav der lukker jer helt ind i slottet
Postadresse
Kronborg 2C, 3000 Helsingør
Kontakt os
Skriv eller ring, hvis du har nogle spørgsmål
Generelle spørgsmål
Spørgsmål kan rettes til [email protected].
Presse & Kommunikation
Kontakt Brittany Overgaard ved at skrive til [email protected].
Event & udlejning
Kontakt Petra Sandén Azzi ved at skrive til [email protected].